logo   Domæner og DNS




Der er to måder, hvorpå brugere kan koble op til et site, de gerne vil se på internettet:

Anvende dets IP-adresse. (Kan dog ikke anvendes, når flere sites benytter samme IP-adresse).
Anvende det domæne, der er knyttet til sitet. (Flere / mange sites kan være knyttet til samme IP-adresse).




IP-adresse

En IP-adresse består af 12 tal opdelt i 4 grupper. Den er der næppe mange, der vil kunne huske - og der er næppe nogen der i praksis vil anvende den for at få adgang til et site, når der er et meget bedre alternativ.





Domæne

Et domæne er det navn brugerne indsætter browserens adressefelt for at kunne koble op til et site. For at muliggøre det skal udbyderen af sitet udføre tre opgaver:

Valgt et ledigt domæne
Registrere brugsret til domænet
Have etableret forbindelse mellem domænet og IP-adressen på en 'DNS-server'.


Valg af domæne

Valg af domæne er det eneste på denne side man ikke kan / skal købe sig til f.eks. hos det valgte webhotel.


Første skridt i valg af domæne er, at afgøre 'top level domæne' (tld) - skal det være 'dk', 'com', 'nu' eller et af de andre 'offentlige' eller vil man købe sit eget generiske formedelst en større pose penge. Det efterfølgende er baseret på valgert af 'dk'. (Mange danske registranter (se nedenfor) tilbyder også domæner med andet TLD).


TLDet 'dk' administreres af DK Hostmaster. Her kan du mod et mindre årligt gebyr (45. kr incl. moms de sidste mange år) købe brugsretten til et domæne for et år ad gangen. (Den mest effektiv måde, at sikre fornyelse på, synes at være ved at betale via 'Betalingsservice'.).


Ved at indsætte dit valg her x kan du se om domænet allerede er optaget. Er det tilfældet vil det være nødvendigt at søge videre med andre alternativer.

En tilsvarende øvelse med andre TDL kan f.eks. foretages her x


æ ø å
Selvom æ, ø og å kan anvendes i danske domænenavne, bør anvendelse af dem undlades af den lavpraktiske årsag, at de tre bogstaver kun findes på danske tastaturer. Brugen af dem i et domænenavn vil reelt medføre at udlændinge bliver afskåret fra at besøge sitet.


Registrere brugsret til domæne

Man kan ikke selv oprette et domæne hos DK Hostmaster, men er henvist til at gøre det via en 'registrator'. De fleste webhoteller er også registrator.


Den typiske pris for registrering af et dk-domæne er fra ca. 45kr. med tillæg af registreringsafgiften til DK hostmaster for det første år (nogle registratorer viser de to beløb slået sammen). Nogle registratorer tilbyder årlig fornyelse (mod gebyr) andre gør ikke. Man må i sidste fald selv administrere - evt. via Betalingsservice).


Har man besluttet at skulle have et site, vil det være hensigtsmæssigt at få domænet registreret så tidligt som muligt - evt. endnu før beslutning om webhotel / egen hosting er taget. Der er således ingen grund til 'langsigtede' overvejelser ved valg af registrator. - Andre kan tage "det helt rigtige" domæne i mellemtiden.


DNS server

Kommunikationen på internettet styres ikke med domænenavne, men med IP-adresser. Det vil derfor være nødvendigt at knytte forbindelse mellem det enkelte domænenavn og den IP-adresse sitet kan nås fra. Dette sker i praksis via DNS-servere. Derfor er det som udgangspunkt nødvendigt at oplyse DNS-serverne om den rette kombination af de to.


Benytter man et webhotel, vil man kun der kende den aktuelle IP-adresse. Det kan så vælges enten at lade hotellet foretage DNS-opdateringen eller man kan gøre det selv via f.eks gratisdns.dk x


Benytter man egen server skal man have en 'fast IP-adresse' hos sin leverandør af internet (ISP). Det er da den IP-adresse, der skal knyttes til domænet. (Undersøg forinden, om man tillader servere hos kunder).





















x
x