logo   Indkøbskurv





Et indkøbssystem består typisk af to hoveddele:

  • En dynamisk del, hvor brugerne dynamisk kan bevæge sig i hele den tilgængelige del af varekataloget og også hhv. få vist detaljer om den enkelte vare og oplysninger om de hidtil foretagne varevalg.
    Den dynamiske del omfatter typisk 3-5 skærmbilleder / vinduer.
  • En liniær del, hvor brugeren kun enten kan bevæge sig mod gennemførelse af købet eller 'springe fra' inden købet er fuildt gennemført.

For begge gælder, at der ikke er nogen standardiseret måde at gøre tingene på.


Et fælles træk, der nok går igen i de fleste indkøbssystemer, er, at de primære data for de foretagne varevalg (vare_id og antal) - indtil et køb er gennemført opbevares i en associativ array i $_SESSION. De øvrige data, der måtte være behov for hentes ad hoc fra databasen.


Mange E-forretninger har så mange varer i deres katalog, at der foran de viste varer ligger en større eller mindre styring via f.eks. et til tider større menusystem af, hvilke varer der aktuelt vises på katalogsiden. Trods denne begrænsning er der i mange tilfælde behov for at paginere den enkelte del af kataloget.


Dynamisk del


Den dynamiske del kan bestå af fire sider / vinduer:


  • Katalog x
    Skærmbillede med oversigt over alle udbudte varer, oftest med varevis mulighed for vælge varen og / eller link til visning af data for den. Vil oftest være opbygget som en liniær eller flow-left' liste.
  • Enkeltvare x
    Skærmbillede med visning af data for selekteret vare - typisk med mange detailinformationer om den. Mulighed for at vælge varen og / eller gå tilbage til kataloget. Indeholder også ofte meget billedmateriale.
  • Lille kurv x
    Typisk vindue i skærmens 'include'-del med kort info om de aktuelt valgte varer. Ofte også med udgang til 'stor kurv' og / eller overgang til den statiske del af indkøbsforløbet. Vises normalt ved alle dynamiske skærmbilleder.
  • Stor kurv x
    Skærmbillede med visning af data for de aktuelt valgte varer vist som liniær liste. Mulighed for at reducere og måske øge antal. Ikke mulighed for tilvalg af nye varer. Oftest med link både tilbage til katalog og til den statiske del af indkøbsforløbet.


Billeder udgør ofte et væsentligt element ved salg på nettet x


Statisk del


Ved skiftet til den statiske del af et købsforløb kan der ofte ikke længere til- / fravælges varer. Brugeren kan færdiggøre købet - eller springe fra. Det vil ofte i praksis være muligt, at skifte tilbage til den dynamiske del indtil betalingsprocessen er startet.



  • Kundedata
    Det første statiske vindue kan indeholde / danne grundlag for:
    - brugerens adressedata
    - valg af forsendelsesmåde
    - valg af betalingsmåde
    - accpet af handelsbetingelser.
    Udover det faktuelle danner valg af forsendelsesmåde og betalingsmåde også typisk grundlag for beregning af grbyer og forsendelse etc.
  • Ordreoversigt
    Listebaseret oversigt de valgte varer, deres pris, gebyrer, forsendelsesomkostninger og evt. adressedata. Link til betaling.
  • Betaling
    Afgivelse af betalingsoplysninger. Brugerens sidste mulighed for at 'springe fra' er umiddelbart før der anføres OK til betalingsdataene.
  • Ordre x
    Eksempelvis: OK for betaling. Tak for handelen. Visning af ordrebekræftelse / fremsendelse af ordrebekræftelse via mail.
    Ordredataene registreres i databasens ordrerelaterede tabeller.






















x
x